Bonden fra Leestrup
Dette er en artikel skrevet af Henrik Bergkl.
Det er i sandhed spændende læsning.
Vi skal nok tilbage til Kongelundsløbet og den berømte Ringeraffære i midten af 20’erne for at finde en sag i dansk travsport med så megen dramatik, og alligevel kan der ikke drages paralleller mellem de forskellige.
Senere har dopingspøgelset kastet mørke skygger over hestesporten, men det er jo en helt anden boldgade.
Kulminationen på historien om Jens Jensen kom i januar 1970 – herom senere – men Væddeløbsbladets Julenummer bragte faktisk allerede i 1941 en større artikel om Frederik Jensen og hans sønner, tvillingerne Jens og Jacob, som dengang var 25 år.
Der skulle dog gå mere end ti år før travdanmark i begyndelsen af 50’erne fik øjnene op for Jens Jensen, som fik sit store gennembrud i 1954, hvor han blev landets oftest sejrede amatørkusk med 21 sejre – en titel han snuppede 11 gange på 12 år! Kun i 1960 lykkedes det for Jørgen “Saltum” Larsen at bryde Jens Jensen’s dominans, men de efterfølgende fire år var han tilbage på tronen.
Jens Jensen var amatørchampion på Lunden otte gange i årene 1954-64, men var også en flittig gæst på bl.a. Fyens Væddeløbsbane, hvor han snuppede titlen tre år i træk, 1957-59. Men successen havde sin pris.
Et af de helt store samtaleemner inden for dansk travsport i disse år var de såkaldte amatørtrænere. Navne som Arne Elgård, Ejler Pedersen, Alfred Petersen (“Jordbærgartneren”), Svend Aage Jensen og ikke mindst Jens Jensen har stor succes, og vandt flere løb end mange professionelle trænere.
Officielt var alle hestene ejet af privattrænerne selv, men alle vidste at det ikke var tilfældet. Det var bare umuligt at bevise.
Det var selvfølgelig en torn i øjet på trænerne, og DTC indførte på et tidspunkt en restriktion mod privattrænerne, som kun måtte køre et begrænset antal heste om året.
DTC tog første set, men også dén regel forstod Jens Jensen at bøje til egen fordel.
Da Nykøbing F Travbane (NFT) åbnede i 1966 fik Jens Jensen trænerlicens, og inden for kort tid skiftede størsteparten af staldens heste ejere!
Keine hexerei – nur bekendigheit!
I 1967 blev han landschampion for trænere med 75 sejre og vadede i succes – ikke mindst takket være heste som Cim Payne (85 sejre), Nicolaisen (49 sejre) og Karleby (48 sejre) . Det blev til mange storløbssejre, bl. a. Provinsmesterskabet 1967 og ’68 med Cim Payne og 1971 med Karleby.
Gang på gang bragte Jens Jensen sig i mediernes søgelys – gang på gang forstod han at sno sig udenom, også når han startede en hoppe efter den tilladte karenstid da hun var kommet i fol.
Bonden fra Leestrup var slået skakmat, men som Fugl Fønix rejste han sig hurtigt igen. Jens Jensen’s yngste datter, Lena, havde fået trænerlicens og overtog ansvaret for stalden på faderens stald på NFT. Jens stod i kulissen og trak i trådene. Det vidste álle, men sådan er det jo også i dag når en træner bliver udelukket i længere tid – hverdagen i stalden skal jo gå videre.
Da DTC ophævede udelukkelsen, fik Jens Jensen – som den første og hidtil eneste i dansk travsport – tildelt en såkaldt speciallicens. “Lex Jens Jensen” som Flemming Ettrup beskriver sagen i sin bog “Gå med i Lunden” fra 1991.
Jens Jensen’s speciallicens blev senere erstattet af en jockeylicens, som han kørte med indtil han sluttede karrieren ved årsskiftet 1986/87.
En lang og til tider noget særpræget karriere var slut, og som Jens Jensen bl.a. sagde i et interview med undertegnede i foråret 1987: “Næh, Jæ er nok ik’ som de andre”!
Dengang havde jeg kun hørt glimtvis om hans mange “julenumre” – men som en ål gled Jens udenom det hele, hver gang jeg spurgte ind til de forskellige sager. Jeg havde ikke mod og erfaring nok til at gå ham på klingen – det ærgrer jeg mig over i dag.
Interviewet blev optaget på en gammeldags båndoptager – båndet er desværre væk, men erindringen om en af de største personligheder i dansk travsport, sidder stadig på nethinden.
Nåja, jeg glemte i farten lige Cim Payne – en af de oftest sejrende hest i dansk travsports historie.
85 løb vandt Cim Payne i årene 1961-69 og blev kåret som “60’ernes hest” i januar 1970, hvor han blev hyldet ved en event i Charlottenlund Travbane’s tribunebygning.
En anden episode, som min gode ven Kenn Erik Bech har fortalt om, stammer fra sidst i 60’erne, hvor dommerne på Lunden diskvalificerede Cim Payne og Jens Jensen fra førstepladsen. Det skulle de ikke have gjort!
Publikum sprang over hegnet til dommertårnet, og dommerne følte sig så truet, at politiet blev tilkaldt.
Vinderen af løbet, Eminent og Steen Worm, blev mødt med en kæmpepibekoncert og det gjorde træner Jens Ipsen også, da han i næste løb kom ud sin starthest. Publikum mente at Jens Ipsen havde generet Jens Jensen!
Jo, hadet og elsket og kontroversiel i den grad var Jens Jensen.
Nnole gange var hans kørsel meget hasarderet og livsfarlig for konkurrenterne – andre gange kørte han helt fornuftigt …
3/02/2007
På travoggalop.dk kan man i dag læse, at Jens Jensen er død. ”Bonden fra Leestrup” – som de sidste mange år af sit liv boede på Borup Plejehjem – blev 90 år.
Dansk travsport har dermed mistet en af de største og mest kontroversielle profiler gennem tiderne.
Jeg vender senere tilbage med en mere udførlig nekrolog – i første omgang bli’r det kun til en lille håndfulde spredte erindringer om Jens Jensen, som nærmest var en institution på Skovbo de første ca. 15 år af banens levetid.
Jens var i mange år ansat som “førstemand” hos sin datter, nu afdøde Lena Hansen, som var den første kvindelige travtræner i Danmark. Sammen med ligeledes afdøde Christel Bügel tog hun som den første kvinde amatørlicens i 1966, og da Jens Jensen i 1970 fik inddraget sin trænerlicens, måtte Lena træde til og overtage den succesrige stald.
På papiret, i hvert fald.
Farmand var stadig med i kulissen og havde det reelle ansvar for stalden i mange år, men det er jo en anden historie.
Første gang jeg mødte Jens Jensen var i efteråret 1978, hvor jeg var i erhvervspraktik hos Kurt Køppen på Skovbo. Køppen var dengang en af banens førende trænere, bl.a. takket være Stutteri Bøgeskov’s mange fine heste med Watergate og Brooklýn i spidsen.
Lena Hansen’s stald havde dog også fin succes, ikke mindst takket være Jens Jensen, som i årene 1970-79 var landschampion for jockeyer i alt seks gange. Alene i 1971 vandt han ikke færre end 80 løb – til sammenligning blev Peter Bratholm landschampion blandt trænerne med 117 sejre!
En af Lena Hansen’s allerbedste heste de år var hoppen Alice Hanover, der var ejet af Marius Balle, som boede på en gård i nærheden af Skovbo.
Alice Hanover kom ofte ned på banen til et hurtigarbejde, og en dag efter endt træning, trak Jens Jensen hesten ud på banen igen. ”Så kan du godt gå hjem, Alice!” sagde han og klappede hende bagi.
Alice Hanover begyndte så at trave stille og roligt i løbsretningen, og da hun nåede over til den lille jordvej, der ligger til højre for tilskuerpladser, drejede hun af og fortsatte op til Marius Balle’s gård, hvor hun løb ind i sin boks!
Det lyder måske som en løgnehistorie, men det er rent faktisk sandt.
Jeg husker også Jens Jensen fra de mange morgener i staldkammeret i Harald Lund’s stald.
I sommerferien i 1981 var jeg staldmand hos Harald Lund, som i ca. halvandet år havde en filial på Skovbo, hvor Johnny Jørgensen, Henrik Mortensen, Jan Petersen og en meget ung Henrik Thomsen var ansat.
Når der var muget ud og hestene fodret, var der morgenbrød i kammeret, og her var Jens Jensen en naturlig del af selskabet. Ikke mindst når der skulle rafles og spilles ”Snyd”.
Jens – som dengang boede i et værelse på Krogsbækgården, der danner rammen om Skovbo Trav’s oprindelige staldområde – var måske lidt af en særling, men han havde et fantastisk tag på de unge mennesker, og jeg tror alle os, der kun nåede at kende ham på hans gamle dage, kun har gode minder om ”Bonden fra Leestrup”.
Jeg husker specielt en episode, hvor jeg blev ud på et langsomt arbejde med 3-årige Ecce, som var ejet af Ken Ecce og Tutten’s første forpagter, Tage Overgård. Det var egentlig meningen, at jeg skulle køre et almindeligt langsomt arbejde med Ecce, men pludselig tog fanden ved hesten og jeg kunne ikke få den til at slappe af igen.Vi fortsatte fire-fem omgang i fuld fart, og anden gang jeg passerede Jens Jensen – der nærmest skridtede med sin hest med benene ude af bøjlerne – råbte han til mig: Ka’ du ikk’ holde den?
”Idiot!” tænkte jeg.
Selvom alle på banen formentlig havde set min “opvisning” med Ecce, var der kun én ud over Jens Jensen – der sagde et ord da jeg kom ind i stalden igen. Ken Ecce. “Den drog vist af med dig!” konstaterede han tørt, og det kunne jeg jo kun give ham ret i!
Længe inden Tarok-æraen skyllede henover det ganske land, var Jens Jensen næsten lige så berømt. Alle kendte ”Bonden fra Leestrup” – ikke altid for noget godt – men hans unikke evner som hestemand, kunne man ikke tage fra ham.
Når man taler med ældre travfolk, sker det ofte at Jens Jensen’s navn bliver nævnt.
Bl.a. da jeg i 2005 lavede et interview med Walther Kaiser-Hansen, som havde flg. lille anekdote om Jens Jensen:
– Der var engang fordringsløb på Fyens Væddeløbsbane, hvor Jens Jensen inden løbet fordrede hesten, som han også kørte i løbet. Det gik ikke så godt, og efter løbet stod hesten nede i stalden “på tre ben” med en vandslange om det sidste.- ”Der har du sgu fået noget at øve dig på, Jens!” sagde træner Henning Jacobsen – men Jens var ligeglad og tog selvfølgelig hesten med hjem. Nogle måneder senere kom han tilbage til Fyn med den pågældende hest og vandt! Da han kørte forbi Henning Jacobsen i opløbet, råbte han: ”Se, hvor jeg har øvet mig!”
Kaiser-Hansen var i øvrigt stærkt inspireret af Jens Jensen, som var den indirekte årsag til, at Lundens mangeårige championtræner i 1964 købte træningscentret Digelsgård.
– Jens Jensen vandt jo mange løb med heste, der var opgivet af forskellige trænere, og ”hemmeligheden” bag succesen var foldene! Det kan da godt være, at Jens vidste hvad han gjorde – for det var i hvert fald det det, der skulle til. Hestene stod dengang det meste af dagen inde i boksen når de ikke blev trænet, men det er da klart, at de meget hellere vil en tur ud i folden og få noget frisk luft, siger Walther Kaiser-Hansen.
I dag er travsporten infant terrible væk. Verden er blevet en rebel fattigere.
Æret være Jens Jensen’s minde!