Saksholmvej 44 Bødkeren

Saksholmvej 44 omk. 1950

Saksholmvej 44 Matr. 2b Kaspersen (Bødkeren)

  • Oprindeligt var her vist et lille husmandssted fra udstykningstiden.
  • På et tidspunkt har her vist været høkerbutik.
  • Indtil 1889 boede her en murer.4. Marie og Hans Peter Andersen 1889 – 1938

Bødker H. P. Andersen købte huset og startede værksted da mejeriet blev oprettet. Deres søn Herman blev uddannet som billedskærer og datteren Anna blev gift med Herman Hansen, søn fra og ejer af Nordvang.

5. Margrethe og Herman Andersen og Keld Andersen 1938 – 1991

Herman videreførte bødkerværkstedet efter sin far og de fik to sønner Stig, der blev maler og bosatte sig i Haslev, og Keld , der også blev udlært som bødker. Han hjalp faderen med virksomheden og overtog den da Herman Andersen døde. Margrethe boede i huset indtil 1991, hvor huset blev solgt og hun flyttede op på Kongsted Plejehjem. Keld havde da i nogle år boet på Leestrup Byvej nr. 9.

  1. Gitte Larsen og Henning Pedersen 1991 – 1993

Henning P. arbejdede hos Svanebjerg

  1. Sonja og Peter Kaspersen 1993 –

Sonja er kontorassistent og Peter ved kriminalpolitiet. Da de købte huset, var det noget forfaldent. De har restaureret det fuldstændigt og på nænsom måde, så det fremstår smukt og velholdt.

Keld Andersen fortæller :

  •  Følgende er skrevet af Kjeld Andersen, der er gammel Leestrup­borger, og har boet på stedet i mange år. af en murer. Før den tid var der høkerbutik, og i rigtig gamle dage var det et lille husmandssted fra udstykningen i l700-tallet. Da og meget andet. På et tidspunkt havde han en svend og en lærling ,­utroligt i det lille rum, at de kunne arbejde på så lidt plads, men der krævedes ikke så meget den gang, i Fakse og havde 25 mand. Derudover lavede vi alt vedr. rudeisætning m.m. I mine unge år arbejdede jeg også på Langebæk savværk, jeg kørte på cykel dengang, jeg kørte derned om søndagen. Der var jeg nede et par års tid, og så tog jeg til Haslev for at arbejde hos bødker Nessen, hvor jeg lavede dritler og andet bødkerarbejde. Så kom jeg til at arbejde for en antikvitetshandler de sidste år.ca. 20-25 år indtil 1991.Da solgte vi så huset og 3 generationers værksted ophørte med at eksistere, og en epokes håndværk var forbi. Disse erindringer er skrevet af tredje generation. KJELD Andersen. Kjeld Andersen Januar 1992
  • NB. Samtidig blev Brugsen nedlagt, og for flere år siden mejeriet, ­smedjen og skolerne. I min barndom var der både barber,skomager,skrædder,tømrer,tækkemand,købmand,cyklesmed,karetmager,træskomand og røgeri. Nu er der intet tilbage, så man kan da sige, at Leestrup er blevet en død by, som så mange andre landsbyer.
  • l 1938 solgte han til min far Hans Herman Andersen, som så fortsatte med at drive forretning sammen med mig, som hjalp ham. Vi havde 4 mejerier at lave dritler til, ca. 150 stk. ugentlig, samt alt andet bødkerarbejde. l krigsårene lavede vi mange skoldekar nogle og halvtreds på et efterår + ajletønder. Samtidig havde vi en møbelfabrik, som vi skar udskæringer til,. som blev sat på møbler. Fabrikken lå
  • de flyttede ind var der så mange rotter, så de åd et halvt rugbrød, der lå på køkkenbordet, den første nat de var der. Men efterhånden blev der ryddet op i det, så der blev til at bo der. Så startede han ellers forretningen, det var ikke let dengang, han købte træer i Bækkeskov på roden, og fældede dem selv. Så begyndte han ellers at lave dritler og tønder, og alt andet bødkerarbejde, der var nok at lave dengang. Han kunde også billedskærerfaget, han skar mange fine skabe og hylder og mange andre ting. Der blev også lavet markriver og klaptræer til heste og køer, tøjrekøller, pæle af træ, skafter
  • Det var i 1889 min farfar Hans Peter Andersen købte huset på Sax­holmsvej 45, og begyndte at drive bødkerforretning. Grunden til at han begyndte der, var ar at Mejeriet blev bygget, så han kunne lev­ere dritler til mejeriet. Huset var i øvrigt i meget dårlig stand, bindingsværksstolperne stod udenfor muren. Han købte det iøvrigt
  • Matr. nr. 2b Leestrup by Kpngsted sogn. Saxholmvej 45
  • Peter Kaspersen fortæller om ombygningen af huset :
    “Rosenly” – eller Bødkerens hus. Jeg er søn af Jens Ejner Kaspersen, død 1995, begravet på Dalby kirkegård. Han stammer fra Stenmagle, hvor begge hans forældre boede. Min mor, Vibeke Bertelsen bor i Thisted, hvor hun stammer fra. Sonja og jeg blev gift i Sædder kirke (hvor Sonja er konfirme­ret) i 1972. Vi har 2 piger, Tina født i 1975 og Mette født i 1980. Tina bor nu i København og læser til lærer. Sonja og jeg købte ejendommen i september 1993, hvor l. tvangs­auktion havde været behandlet og 2. tvangsauktion var berammet. Ejendommen var i denne periode sat til salg hos ejendomsmæg­ler Thorsen, Fensmark, som vi efter nogen forhandling købte ejendommen af. Ejendommen var ved overtagelsen i så dårlig stand, at den stod for helt at forfalde. Stråtaget var helt nedslidt og meget utæt, så vandet sivede ind i trækonstruktionen. Skorstenen havde det også dårligt, og var fyldt med løbesod. Trækonstruktionen på loftet var meget dårlig og delvis ødelagt af råd. Elinstallationen bestod hovedsageligt af gamle tøjkabler i stålrør fra måler i entre. Varmeinstallationen bestod af en gammel kakkelovn i stuen. var helt skævt og delvis sunket sammen p.g.a. råd. De 2 andre skure var lidt bedre, men ikke sunket og begyndende utætte. Vi tog nu bestik af huset, og besluttede os for, at få “tør­lagt” selve huset, ved ny tagkonstruktion og omfangsdræn og nedsætning af nyt kloaksystem til trixtank. Hovedparten af det l. år gik således med at fjerne skur, sammengroet bevoksning m.v., og tømning af indvendigt ubruge­ligt træ og affald. Herefter opgravning til omfangsdræn, og nedlægning af kloak og trixtank. Da taget var nytækket med nye kvistvinduer, som den gamle snedker i Karise havde lavet efter tegning, begyndte huset at tage form. Hun kunne ikke bære, at huset skulle lejes ud, hvis der blev lagt nye gulve, indvendige døre med mere. Hun var bange for, at det ville blive ødelagt, hvis andre ikke passede på det. Jeg måtte gå ud fra, at vi ikke kunne bo i et museum. Det skulle være en tidssvarende bolig indvendig, med den hygge, der er i et gammelt hus, men med opbygning, isolering og varmeanlæg af nutidig standard. Der står herefter kun ydermure og en tværmur tilbage af det oprindelige hus. Indvendig er opbygget helt nye indermure på indvendig støbt grund. Alle gulve er gravet ca. 50 cm ned og opbygget med kappilærbrydende lag, afretning med leca, støbe­batts, eller flamingoplader, og ca. 10 cm betonstøbning af gulve. Herefter gulvstrøer med isolering imellem op til 27 mm trægulve, eller klinker, i bryggers, entre og badeværelse, hvor der er isoleret særligt omhyggeligt til gulvvarmen. Ny vandindføring fra målerbrønd og nyt el fra mast via ny måler til forbrugssteder. Vi har brugt meget tid på at få de nye ting som køkken, brænde­ovn m.v. indpasset i husets stil. Vi syntes det er lykkedes. Der forestår i skrivende stund færdigindretning af l. salen, hvortil der er trappe i stuen. Da hele konstruktionen går ud fra en vinkelmur på næsten 4.5 meter, og håndværkeren stoppede op efter at have opført muren, havde vi en sjov tid, hvor de lokale cyklede forbi, kom tilbage og forbi igen. Ingen kunne se, hvad pokker vi skulle bruge en så høj mur til, men efter noget slagsmål med håndværkeren om udformning af bygningen, hvor han ville lave mit udkast om, er den gennemført som jeg ville have den, og jeg syntes at det er lykkedes, at indpasse den relativt store bygning godt ind i miljøet ved huset. Jeg syntes ikke den skæmmer den gamle bygning og tror på en høj brugsværdi af bygningen. Af bemærkelsesværdige ting under byggeriet: Vi vedlægger lidt foto af byggeriet undervejs. Vi håber i de kommende år at få tid til at involvere os mere i lokalsamfundet – det har der ikke været tid til endnu. Vi håber Leestrup den 1.9.1997
  • Sonja og Peter Kaspersen.
  • “at kunne blive mere ydende, frem for blot at være nydende af det arbejde de lokale udfører for fællesskabet.
  • Når jeg får tid, vil jeg prøve at samle lidt mere viden om husets historie.
  • Under opgravning under gulvet i stuen, bemærkede jeg i et lag ca. 50 cm. under nuværende jordniveau, med brændte stolper, træstykker m.v. Det kan deraf udledes, at ejendommen må have været brændt – for mange år siden. Laget lå under det lag af sten, som på et tidligere tidspunkt har udgjort stalden – den østlige del af huset. Dette lag lå ca. 40 cm under nuværende jordniveau.
  • Haven er fortsat meget forsømt, vi har dårlig haft tid til den, men grundplanen er ved at blive lagt for terrasser m.v.
  • Udvendig har vi fået opført en udbygning med dobbeltcarport ­indpasset i miljøet. Jeg har selv tegnet den i skitseform, hvorefter yderskallen er opført af håndværker. Jeg færdiggør den selv.
  • Nyt bjælkelag på loftet, lagt på de nye indermure.
  • Helt nyt fyr og udskifteligt rørsystem for varme, varmt og koldt vand – på de steder, hvor rørene ikke er synlige.
  • Jeg ville dog have ydermurene og indvendige bjælker bevaret, således at huset stadig fremstod som det hus det oprindeligt var, men med en indvendig indretning af nutidig standard.
  • Så måtte planerne for ejendommen laves helt om. Tiden herefter gik for mit vedkommende med at revidere mine tegninger og indretning af huset og tegning af et nyt udhus og carport.
  • Da Sonja herefter tog ejendommen i øjesyn, fødtes hendes tanke om, at vi selv flyttede ud i ejendommen.
  • Herefter udtagning af gamle vinduer, lukning af dør i siden af huset til det tidligere værksted og isætning af nye vinduer og døre.
  • Indmaden af huset hev jeg ud og begyndte at grave gulvene op, idet alle støbte gulv kun var overfladestøbte og ikke isoleret. Kælderen blev tømt for affald, og den enlige rotte blev aflivet på behørig vis.
  • Haven var helt tilgroet, men med store attraktive træer, og man kunne se, at det tidligere havde været en flot have.
  • Udvendig var der 3 skure på grunden. Det østlige, ved gavlen
  • Vinduerne og dørene var rådne og ubrugelige, bortset fra et stort vindue i østgavlen, der dog var med enkeltglasruder. Gulvene var rådne og lå på strøer, direkte på jord. Hovedparten af disse strøer var helt rådne, så gulvet var sunket ned og lå direkte på jorden.
  • Underetagen var helt forfalden. Det tidligere bødkerværksted mod vejen var tømt for maskiner og redskaber, og kælderen under gulvet var fyldt med husholdningsaffald. Entre og “køk­ken” bestod af et gammelt bord og en vandhane, for enden af et ca. 1.5 meter rør, ført ind og op gennem syldstenene. Afløbet var et skrårør ført ud gennem sidevæggen til et nedsat kloak­rør med sten i bunden og med rør ud til vejbrønd. Rørene var dog faldet sammen for mange år siden, så der var ingen forbind­else mellem vejbrønd og kloakrør.
  • Vi havde et parcelhus på Rødhøjvej i Dalby, og jeg havde i første omgang til hensigt at sætte ejendommen så meget i stand, at den kunne lejes ud, men sådan skulle det ikke gå.
  • Mette er hjemmeboende.
  • Min hustru, Sonja Kaspersen, stammer fra Tureby, hvor hendes mor stadig bor. Hendes far, smed Amdi Christensen, døde i 1989 og ligger begravet på Sædder kirkegård. På samme kirkegård ligger Sonjas morfar, Vilhelm Pedersen, der stammer fra Dalby. Sonjas mormor bor i Terslev.
  • Kort om os.
  • Saksholmvej 45, Leestrup. Matr. nr. 2b

 

Folketælling i 1930  Lestrup, matr. nr. 2b, nr. 368, FT-1930, Saksholmvej 44

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Peter Andersen 18-2 1863 G Husfader Bødkermester Everdrup
Anna Marie Andersen 9-8 1860 G Husmoder Toksværd, Præstø Amt
Anna Kirstine Andersen 21-10 1901 U Datter Syerske Kongsted
Gudrun Birgit Marie Andersen 8-11 1926 U Datterdatter Kongsted