Saksholmvej 30 Matr. Nr. 1d
Huset blev bygget af Johannes Jensen, der var en af Peter Jensens sønner fra røgmandens hus. Grunden var købt af Johannes Jørgensen Torpenholt omkring (1954)
Johannes drev i mange år en maskinstation Han kørte først med et tærskeværk og tærskede for mange af de mindre ejendomme. Senere da der fremkom hormon sprøjtemidler, begyndte han at ukrudtssprøjte for landmændene. Johannes døde i 1984 af en blodprop. Hans enke Erna Jensen bor nu alene i huset. De fik to børn, en dreng og en pige.