Navnet er skrevet : Lefstorp, Lefstrup, Læstrup, Ledstrup, Lestrup og Leestrup.
” Lefstorp “, som byen skrives i Valdemar d.2.s jordebog i 1231, antyder at byens tilliggende er et “Lev” eller “Leif” : Arvegods, hvorpå Torpen ( af dorf: Nybygger eller nybygning) er opført.
Den første del af byens navn stammer fra oldsproget, mens endelsen Torp (trup, rup eller strup ) er fra slutningen af det 12 årh. Byen eksisterede allerede i 1231 og tilhørte som nævnt Kronen. Som bekendt ejede Kronen alle øde og ubebyggede strækninger, de såkaldte “Almindinger”, og dette arvegods eller “lev” er omsider blevet bebygget, rimeligst på kronens foranstaltning og jorden ryddet for dens store skove og opdyrket ved lejere eller forpagtere, datidens “brydier”, hvad endelsen torp bekræfter.
Store skove strakte sig nemlig fra kysten ved Præstø fjord langt op i landet; endnu i midten af det 17. årh. hørte der til de fleste af byens gårde skov af henimod 30 svins olden til hver.
Fra godsernes optegnelser .
En del af byen var i slutningen af det 14. årh. frakommet Kronen og hørte under Frøslevgård på Stevns, hvad der ses i et skøde af 3. november 1403 , hvor ejeren Jens Poulsen sælger en del af byen, samt Mosebølle og Axelhoved byer til den ansete Anders Jepsen Lunge til Gundersløvholm.
Senere erhvervede de omliggende herregårde Gisselfeld, Thurebygård, Bækkeskov og Lindersvold gårde i byen. Kronen ejede dog endnu i 1662 mindst 1 gård i byen som solgtes til Axel Sehested til Stougård. Men sikker kundskab om byens fordeling fås først gennem markbøgerne af 1682.
Ifølge disse ejede i 1682 :
Lindersvold 4 gårde og 1 hus
Gisselfeld 10 gårde hvoraf de 5 kun var halvgårde, foruden 2 ødegårde fra krigen 1660.
Thurebygård 2 gårde , hvoraf den ene var en fjerdingsgård
Strandegård 1 halvgård
Bækkeskov 1 fjerdinggård
Ødegårdene blev ikke genopført, men jorden fordelt. Thurebygårds to gåde brændte i 1720 og blev sammen med Strandegårds halvgård til to gårde der ejedes af Strandegård.
Således var ejerne i 1730 nu :
Strandegård 2 gårde, Lindersvold 4 gårde og 3 huse, Gisselfeld 8 gårde og 5 huse
Rosendal 1 gård og 1 hus, Bækkeskov 1 gård og 3 huse.
I 1732 forenede Otto Thott Lindersvold og Strandegård, så han nu havde 6 gårde og 3 huse.
11. juni 1762 købte han af Gisselfeld 4 gårde og 4 huse og ejede nu 10 gårde og 7 huse.
15. maj 1781 købte han Gisselfelds sidste 4 gårde og 1 hus ( 1 gård var nedlagt i 1771 )
24.juni 1781 købte han Rosendals gård , samt 1 hus
24. august 1781 købte han Bækkeskovs gård og 2 huse, og han ejede nu hele byen.
Ved udskiftningen i 1796 nedlagdes endnu en gård, således at 14 gårde delte hartkorn på 72 tdr. og 4 skp. 2 fdkr.
I år 1900 havde byen : 14 gårde over 5 tdr. Htk
4 parceller over 1 td. Htk., 3 huse over 4 Skpr., 13 huse ml.1-4 Skpr., 27 huse uden jord.
Heraf er en parcel over 1td. Htk., 7 huse ml. 1-4 skp og 9 huse uden jord, i alt 7tdr. 2 fdkr. ¾ album,
Skoven til byen, som indtil midten af det syttende århundrede havde over 500 svins olden, led som almindeligt stor overlast i Svenskekrigen 1658-60; den ansattes i skovtakseringen 1682 til 167 svins olden, og fik efter matriklen 1688 tildelt 6tdr, 7Skpr. 3Fdk. Skovskyld. Den var dengang delt mellem byens lodsejere, men samledes indtil 1781 af Grev Thott, som indtog det meste til fredskov.
Senere er den betydelig forøget ved nyplantning, så at Leestrup skov, der forhen kaldes Fuglsangskoven, nu indtager et areal af 310 tdl. Og den op til Bækkeskovs skov stødende Leestrup Hestehave, byens gamle fællesskov har et areal på 45 ½ tdl. I Leestrup skov er i 1890erne anlagt et savværk, hvor der årligt skæres flere 100 favne brænde til salg.
Opmåling i 1782
Ved opmålingen til Landmålingsmatrikelen, hvilket fandt sted 7/10 1682 ved konduktørerne Peter og Hans Høyer, deltes byens jorder i Østmarken, Skovmarken og Møllemarken.
De tre marker med byens opdyrkede jord, var hver opdelt i omkring 10 åser der havde ældgamle navne, som ses herunder. Hver ås var igen opdelt i omkring 15 agre, en til hver gård.
1. I Skovmarken mod syd ( d. år bygmark) nævnes Stenland, Branderø, Heslerød, Svennebjerg med byens tyrejord , Maglehesle og boghvedevænget, senere indtaget under Lindersvold.
2. I Østermarken eller Huusvængemarken (d. år rugmark ) nævnes Smedetoften, Skjoldmose, Vrangsagre, Maglebjerg, Husvænget, Græsholt, Svinemose, Bavne, Brede agre, Skriverholm, Lange agre, Taaholm, Tofteagre og Hyllede Have, den gang og endnu (1900) skov.
3. I Møllemarken (d. år fælled ) nævnes Toftagre (46 agre )Kirkemoseagre,Grøftebjerg,Pileagre, Kallehave, Langebjerg, Tidselbjerg, Hønen, Strædet (154 agre ), Puebjerg udskiftet til 3 parceller, Pakkebjerg og Rugvænget.
4. En 4. mark til byen var Hullehøjsmarken ved Hyllede, der var græsningsfang for Leestrup, Hyllede, Mosebølle, Vindbyholt, Orup, St. Elmue, og Roholte byer, her kunne græsse 1050 høveder.
Efter engtakseringen for Fakse Herred af 1682 anføres, at der kunne høstes i samtlige byens marker 151 læs hø, hvoraf dog tredjedelen var mosehø.
På opmålingskortet af 1781 er de 6 gårde beliggende nord og 8 syd for byens gade. Ved udskiftningen udflyttedes 8 gårde til de dem tildelte jorder. Udflytningen var tilendebragt i 1805.
Kilde :Fra bogen “Gavnø Kloster og Herregaard 1402-1902”
De godser, som har ejet jord og gårde er: Bækkeskov, Gisselfeld, Rosendal, Lindersvold og Strandegård.
I 1672, da Christopher Lindenov solgte Lindersvold gods til Axel Urne, ejede dette gods 4 gårde, beboet af: Niels Rasmussen, Hans Thygesen, Mogens Rasmussen og Lauritz …….? ( efternavn ikke tydet).
Samme gods blev i 1728 solgt af Hedevig Sophie v. Schildern til Kirstine Marie Krabbe.
Her optræder stadig 4 gårde, beboet af:
Mads Hansen (ager & engs hartkorn: 2 tdr. 7 skpr. 3 fdkr.)
Olle Hansen (ager & engs hartkorn: 3 tdr. 6 skpr. 3 fdkr. 1 alb.)
Alberth Espensen (ager & engs hartkorn: 4 tdr. 1 skpr. 1 fdkr.)
Niels Rasmussen (ager & engs hartkorn: 5 tdr. 2 skpr. 1 fdkr.)
-I samme skøde nævnes gårdmanden Jens Olsen på Strandegårds gods i forbindelse med noget tyrejord.
Gisselfeld gods blev solgt i 1699 fra Adam Levin Knuth til Christian Gyldenløve. I skødet er opført 9 gårde under Gisselfeld:
Dines Pedersen (ager & engs hartkorn: 6 tdr. 1 skpr. 2 fdkr. 2 alb)
Jens Villesen (ager & engs hartkorn: 3 tdr. 4 skpr. 1 fdkr. 1 alb.)
Laurs Carlsen (ager & engs hartkorn: 5 tdr. 3 skpr.)
Aage Nielsen (ager & engs hartkorn: 2 tdr. 6 skpr. 1 fdkr. 2 alb.)
Olle Christensen (ager & engs hartkorn: 2 tdr. 6 skpr. 2 fdkr. 1 alb.)
Hans Hansen (ager & engs hartkorn: 5 tdr. 1 skpr. 1 alb.)
Rasmus Christensen (ager & engs hartkorn: 4 tdr. 6 skpr. 2 fdkr. 1 alb.)
Peder Lauritzen (ager & engs hartkorn: 3 tdr. 3 skpr. 3 fdkr. 2 alb.)
Jeppe Pedersen (ager & engs hartkorn: 5 tdr. 2 skpr. 2 fdkr.)
Ydermere oplyses det i skødet, at de 9 gårde blev slået sammen til 7 med samme hartkorn, hver: 5 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 1 alb.
I Landmilitsens liste af 1724 ser vi for første gang alle byens 14 gårde på en gang med deres respektive fæstere og hvilket gods de dengang hørte under:
Gisselfeld havde 7 gårde fæstet af:
Ole Jensen, Peder Nielsen, Hans Pedersen, Morten Hansen, Jens Ibsen, Anders Sørensen og Hans Svendsen. Alle havde det tidligere nævnte hartkorn fra 1699.
Det ser ud til, at Hans Hansen (1699) er blevet efterfulgt af Anders Sørensen på samme gård.
Totterupholm (Rosendal) havde 2 gårde:
Jens Ollesen, lægdsmand med hartkorn 5 tdr. 1 skpr. 1 alb.
Peder Ollesen med 5 tdr. 2 fdkr.
Lindersvold 4 gårde:
Niels Rasmussen, lægdsmand med 5 tdr. 2 skpr. 1 fdkr.
Mads Hansen med 2 tdr. 7 skpr. 3 fdkr.
Ole Hansen med 3 tdr. 6 skpr. 3 fdkr. 1 alb.
Alberth Espensen med 4 tdr. 1 skpr. 1 fdkr.
Til Strandegård hørte Torben Rasmussen med 4 tdr. 7 skpr. Denne gård er muligvis senere kommet under Rosendal, der vist en overgang havde samme ejer. I al fald har der været skifte efter et par af Torben Rasmussens efterkommere under Rosendal. Efter udflytningen hedder gården Torpenholt.
I Tryggevælde amts hartkornsspecifikation af 1789 har alle byens gårde fået samme hartkorn (5 tdr. 1 skpr. 1 fdkr. 2 4/7 alb.). De tilhørte siden 1781 alle Gaunø.
(Kilde: Niels E. Jensen)
