1. Nordgård. Saksholmvej 28

nordgård 2004

Udstykket fra : Torbenholt År: 1912

Ejerrækkefølge på Nordgård 1b. :

1. Bjarne S. Hansen og Jette M. Hansen ca. 1992 –

2. Mona og Ryan Hansen 1986 – ca.1992

Ryan havde heltidsjob i Stadsing. Dir. som arbejdsleder for smedene og Mona var sekretær på Faxe Bryggeri. De har to døtre Karin (sygeplejerske) og Inge Lise (byggetekniker).

  1. Jørgen og Birthe Pilegård Larsen. 1964 – 1986

Jørgen var søn af den tidligere præsident for landbrugsrådet Pilegård Larsen fra Stevns. Han havde som ung været ude for et trafikuheld, der var meget tæt på at koste ham livet. Han overlevede dog, men havde nogle mén efter ulykken. Han blev gift med Birthe. Gårdens udlænger nedbrændte og en del grise indebrændte. Bygningerne blev genrejst i røde sten.

4. Knud og Dagny Nielsen. Ca. 1950 – 1964

Knud var søn af sognefoged Magnus Nielsen i Roholte og blev gift med Dagny, der var datter af opsynsmand i Smedevænge, Alfred og Nelly Nielsen. De fik to døtre Karen og Inge Lise. Karen blev gift med smed Danielsens søn Helge. Knud døde pludselig af et hjerteanfald og kort tid efter døde hans kone.

5. Caroline og Viggo Nielsen Borup ca. 1935 – 1950
Viggo var søn af gdr. Thorkild Nielsen Skjoldgården Rønnede og Caroline var datter af gdr. Carl Olsen Keldsbjerggård Borup.(Borup Mølle ?) Omkring 1950 overtog de Carolines hjemsted i Borup.

6. Sofie og Ingvar Bernholm 1914 – ca. 1935

Sofie var datter af gdr. Rasmus Nielsen Nordgård Orup. Ingvar Bernholm var uddannet tømrer. De havde ved FT 1921 følgende børn : Knud f. 1909, Kristine f. 1910, Marie f. 1913 og Ida f. 1914. I 1924 fødtes endnu en søn, Svenn Hansen Bernholm.

Jorden var i 1912 solgt til Lars Knudsen Leestrup, der i 1914 solgte til Ingvar Bernholm som byggede Nordgården.

Folketælling i 1930 Lestrup, matr. nr. 1b, nr. 386, Nordgård, Saksholmvej 28

Navn:

Alder:

Civilstand:

Stilling i husstanden:

Erhverv:

Fødested:

Henry Børge Christoffersen 12-9 1916 U Tjenestekarl Kongsted
Viggo Nielsen 3-5 1900 G Husfader Gaardejer Vester Egede
Caroline Sofie Nielsen 18-1 1902 G Husmoder Kongsted