Om Leestrups Skoler

En tidligere elev fortæller :

Klasserne var opdelt i a- og b-hold i 1. og 2. skoleår. Man startede dagen med at synge morgensang og bede Fadervor i kor med foldede hænder. Derefter kunne man f. eks. have regning et par timer og derefter salmevers. Vi lærte : I østen stiger solen op og Den signede dag med fryd vi ser, samt andre kendte salmer . Vi gjorde gymnastik i skolegården.

Frk Lauritsen var god til at fortælle bibelhistorie, det var spændende, men hun var lidt højtidelig i sin måde at fortælle på. Man skrev diktater på tavlen for at indøve dem. De,skulle senere skrives uden at se på tavlen. I starten skrev vi med grifler på tavler, det var svært at skaffe andet under krigen. Senere måtte frk. Lauritsen cykle til Præstø for at prøve.at købe hefter og papir og andre ting. Det var tit en dårlig kvalitet.

Frk Lauritsen hjalp også tit med høstarbejde i sin fritid. Det var for at hjælpe – men også for at komme med til høstgilde. Og hun gik ofte på besøg i byen om søndagen. Hun var· god til at holde disciplin uden at bruge øretæver. Man havde formentlig et spanskrør på skolen, men det har ikke været i brug i min tid.

Eksamen
Man afholdt eksamen fra 1. klasse. Så kom skolekommissionen, som sad nede bagved og hørte på og skrev i protokollen, hvordan den enkelte elev klarede sig. Der blev også skrevet om lærerindens måde at undervise på. Eleverne skulle læse enkeltvis og regne et stykke på tavlen og sige et salmevers. Hvis man ikke klarede sig så godt, kunne man komme til at gå et år om i samme klasse.

Lærerinden var ansat under førstelærer Holme-Hansen oppe på hovedskolen (den nuværende bakelit-fabrik). Holme-Hansen var i en lang årrække organist ·.i Kongsted kirke. Når vi skulle fotograferes, måtte vi alle spadsere op til hovedskolen. Nogle af disse billeder kan i dag ses i bylaugets lokaler. Man gik i Leestrup forskole i 1-3 klasse og derefter i 4-7 klasse på hovedskolen, indtil Møllevangsskolen i Kongsted blev bygget. Herefter blev hovedskolen nedlagt pr. 1. august 1960.

Mulkt
I skolen kunne man blive idømt skolemulkt, hvis man havde for mange· forsømmelser. Det· var på 1-2 kr. pr. forsømt skoledag. I høsttiden kunne der somme tider være ret få i skole, men så måtte skolekommissionen ud og kræve mulkter op. Det var ofte skolekommissionens formand og præsten, der mødte op.

Skolekommission
Skolekommissionen havde repræsentanter fra hele sognet. Af tidligere medlemmer kan nævnes: Anders Hansen fra “Æblely” på Skovholmvej, Niels Andersen fra Leestrup, Christian Jensen samt hr. Christiansen. Disse medlemmer ansatte frk. Lauritsen i 1943. Da Frk Lauritsen blev gift og kom til at hedde Ellen Torpenholdt Jørgensen, holdt hun op med at være lærer.

Der har tidligere været skole for alle elever i den gule vinkelbygning på Staunstrupvej.

En tidligere lærerinde fru Jørgensen fortæller:

Jeg blev uddannet i Vejle og blev ansat på Leestrup forskole fra 1.1.1963. Jeg underviste 1. klasse om formiddagen og 2. og 3. klasse sammen om eftermiddagen. Denne ordning sluttede imidlertid i sommeren 1963. Så blev 3. klasse flyttet til Møllevangsskolen. De blev transporteret med bus fra holdepladsen lige uden for forskolen.

Man startede dagen med morgensang, men det var lærerinden, der bad Fadervor. Denne ordning fungerede, indtil Møllevangsskolen droppede morgensang. Det første år var der 15 elever i l. klasse om formiddagen og ca. 20 elever i 2-3 klasse om eftermiddagen. Om eftermiddagen skulle pigerne undervises i håndarbejde, mens drengene skulle have fri. Lokalet så ud omtrent, som da ovennævnte elev startede i 1943. Dog var der nu kommet nye lamper i loftet med ringe indeni, og der var kommet tavlebelysning oyer den sorte tavle.

3

Senere kom der en ny tavle på hjul. Katederforhøjningen var der stadig, men den fik jeg smidt ud. Der. var et stort fritstående skab med bøger og en kasse med vippe-lem til naturhistoriske tavler m.v. Det var den samme kakkelovn og den samme brændekasse. I starten var det også de gamle pulte, men de blev senere skiftet ud med brune stålmøbler. Nogle af de gamle billeder var bevaret, men nu var det naturligvis kong Frederik og dronning Ingrid, det var afbildet på væggen. Der kom nyt kateder, og der kom petroleumsfyr i kakkelovnen.

Det var normalt rengøringsdamen, der inden den tid skulIe tænde op i kakkelovnen om morgenen, men det skete ofte, at der blev tændt op for sent om morgenen, således at der først var o.rdentlig varme i lokalet, når vi skulIe hjem. Engang havde rengøringsdamen vippet bordene op mod kakkelovnen, mens hun gjorde rent, med det resultat, at lakken på bordene kogte op og lugtede i hele bygningen. Jeg måtte styrte ned i skolestuen for at se, hvad der vargalt. Efter historien med de opkogte skoleborde, fik vi lov til at fyre over om natten.

På væggen i skolestuen hang en slags gammel talIerkenrække, som var beregnet til at opsætte bogstaver med tilhørende billeder. Den forsvandt senere sammen med den dejlige, kæmpestore kugleramme, som stod på katederet. Disse ting er vist havnet på museet i Maribo – ærgerligt nok!

Gulvene i lokalet var stadig ferniserede, og forgangen var belagt med lyse og mørke gulvfliser, der lugtede af svovl, når man gled med jernbeslåede træsko henover dem. Men i min tid indførte jeg skiftesko. Der var gardinkapper over de store vinduer, der havde matte glasruder forneden. Der blev lavet nye toiletter samt et brændeskur bagved disse.

Lejligheden bestod af 2 små stuer og et lille køkken med spisekammer med et hul i gulvet som en slags ølkælder. Der var stadig kakkelovn, men der blev indrettet et badeværelse med sædebadekar, toilet og håndvask med koldt og varmt vand. Der gik en trappe op til et stort loft med et værelse i gavlen. Loftet over skolestuen var hævet et trin.

I begyndelsen var der kun de gamle skolebøger, f.eks. “Svanebogen” og en grå “Læsebog for 1. klasse” og nogle Ole-Bole-ABC’er samt diverse gamle skrivebøger. Da jeg ankom, sagde eleverne, at de havde læst alle bøgerne, så jeg fik lov til at købe et sæt nye læsebøger (efter megen overtalelse på Møllevangsskolen). Det var Carl Åge Larsen: “Min Læsebog”. Skriftlig danskbøgerne blev efterhånden også udskiftet til “Skriv Rigtigt” m.fl. Jeg husker også en bog af Inge Merethe Nordentoft.

Der var en meget line skolegård med en lille trægarage bagved samt 1 bænk, som eleverne kunne sidde på i frikvartererne. Der var ingen legeredskaber, så de måtte spille bold og lege fangelege og hoppe i sjippetov. Det var forbudt at spille fodbold, for så hoppede bolden ud på vejen.

Jeg underviste i dansk og regning og skrivning samt kristendom. Gymnastik bestod af boldspil om sommeren og eIlers traveture til skoven og til en mergelgrav resten af året. Vi deltog i skolefesterne på Møllevangsskolen. Vi gav ikke salmevers som lektier, men læsning og regning og diktat. Senere blev der indført frilæsningsbøger, da man først senere kunne låne bøger på biblioteket på Møllevangsskolen. Frilæsningsbøgerne måtte jeg bytte på Møllevangsskolen, når der var lærermøde (det var ikke så tit, som nu)

Der blev afholdt en slags eksamen i overværelse af præsten samt en repræsentant fra de andre  skoler i sognet. Forældrene var også indbudt til at overvære dagen. Senere var det kun formanden for skolekommissionen samt præsten, der overværede “forestillingen”. Bagefter fik man en kop kaffe og talte om dagens resultat. Kun en enkelt gang har præsten kigget i de gamle eksamensprotokoller .

Jeg husker engang, da jeg havde fortalt i klassen, hvad Fandens fødselsdag var for noget. Om aftenen buldrede det på døren, og en meget vred far bedyrede, at jeg ikke skulle lære hans børn at bande. Jeg havde brugt ordet: Fanden. Jeg måtte så fortælle, hvad det betød, og til sidst gik han, uden at vi tørnede sammen!

Jeg husker også en familie fra Eskilstrup, hvor børnene havde tændt ild i haven. Som straf måttl;!, pigerne ikke komme med på udflugt til København næste dag. Jeg måtte sende et brev og fortælle, at det var en Illleget uheldig beslutning, for turen var et led i undervisningen. ­Men pigerne kom ikke med til København! Efterfølgende udtalte nævnte far, at hvis han havde vidst, at jeg var så skrap, så var han ikke kommet!

Når der var meget sne om vinteren, kunne skolebusserne ikke køre. Men så skete det, at en far fra Krageborg kom med et læs børn i kane fra Hyllede og Krageborg.

I klassen havde vi en spareæske med en spalte til mønter. Børnene skulle putte mønterne ned i kassen, og jeg skulle føre regnskab med hver enkelt elev. Efterfølgende måtte jeg køre til Kongsted Sparekasse for at få tømt æsken med en nøgle – så var det jo spændende om beløbet svarede til regnskabet! – Pengene kunne hæves ved elevernes konfirmation .

•

Doktor Thomsen fra Fakse var skolelæge de første år, og når han kom, benyttede man skolestuen til undersøgelserne. Så måtte de øvrige elever have fri den dag. Man skulle også tuberkulinprøves i armen med en sprøjte. Hvis den ikke reagerede, skulle man calmette­vaccineres.

Læreren skulle passe skolens have efter eget ønske. Den skulle helst se nogenlunde ordentlig ud, og man måtte også fælde træer, hvis man ønskede det. Der var en flagstang med et gammelt flag, som blev benyttet første gang, da jeg skulle giftes i 1966. Da var det vejmanden, der havde malet flagstangen og hejst flaget! Derefter blev flaget brugt ved elevernes første skoledag.

Jeg var pligtig til at bebo tjenesteboligen, også efter at jeg var blevet gift og reelt flyttet ud i byen. Og da jeg var flyttet, måtte jeg stadig betale husleje (ca. 125 kr pr. md.). Men boligen kunne også blive benyttet til andre lærere, til de fik egen bolig. Man benyttede den også i forbindelse med ildebrande til genhusning. Så slap jeg dog for at betale huslejen i dette tidsrum!

Efter skolens nedlæggelse i 1970, blev den solgt til familien Andersen.

aas